Bujinkan Oni Dojo, Nykøbing Falster .

Dojoens instruktører med Stormester Hatsumi , i Hombu Dojo i Japan

Dojoens instruktører med Stormester Hatsumi i Hombu Dojo i Japan.

 

Bujinkan Oni Dojo tilbyder sine medlemmer træning i ninjaernes ældgamle og yderst effektive kampstil Budo Taijutsu bedre kendt som Ninjutsu.

Klubben har til formål at træne sine medlemmer i selvforsvar og kampkunst , samt at hjælpe medlemmerne til selvudvikling både fysisk og mentalt.
Dette gøres ved at give eleverne kendskab til den japanske kampkunst Bujinkan Budo Taijutsu.

imagesOnidojo er klubbens navn og betyder
“Dæmon-skolen”. En “Oni” er dog også det japanske navn for en skytsånd. Og det er i den hensigt navnet bruges.
Bujinkans stormester , Masaaki Hatsumi  sagde på Tai-kai i Holland år 2000, at når man havde klaret Godan-testen , testen til 5. dan , så var man en “oni”. Derfra stammer ideen.

Det er godt at huske at selv bag det mest skræmmende ydre , kan banke et hjerte af guld.

Det er til gengæld også et faktum , at selv det mest rolige og kærlige menneske kan forvandles til en dæmon , hvis det gælder om at  forsvare sig selv og sin familie eller venner.

Dojoen er grundlagt i 1986 og havde oprindelig lokaler i Maribo. I 1991 flyttede dojoen  til Nykøbing F. hvor vi har trænet siden .

Træningen foregår ind imellem også udendørs  .  Det  er fordi vi i dojoen hele tiden minder os selv om , at ” livet ikke leves i en træningssal , men ude i den virkelige verden ”

I dojoen ønsker vi , at der skal herske en atmosfære af ligeværdighed og venskab.

Dojoen har tætte kontakter både til andre danske dojoer og til udenlandske instruktører. Dojoens instruktører deltager jævnligt i seminarer i andre dojoer i ind- og udland.

Rejser til Japan sker jævnligt, så dojoens instruktører kan være opdateret på træningen med undervisning direkte fra Stormesteren og Bujinkans ældste og højstgraduerede instruktører.

Bujinkan Oni Dojo , Nykøbing F. er en del af Bujinkan Danmark.

( Bujinkan Danmark er en fællesorganisation for dojoerne i Danmark ).